Jeg er klar til et folketingsvalg!

Valgplakaterne er både trykte og klistrede, og mine mærkesager er skam tænkt igennem og formulerede. Jeg er dybest set klar til et folketingsvalg.

Der er travlt i kampagnen i disse dage, hvor jeg bl.a. her for nylig var til sommermøde på Falster og holde tale, og et par dage efter havde jeg møde med de andre konservative kandidater i storkredsen.

Læs mere om sommermødet her: http://guldborgsundavis.dk/?Id=1089

Og læs mere om kampagnen og mærkesagerne i min tale til sommermødet herunder.

Kære venner

Det er en stor ære og fornøjelse at tale for jer - her i de smukke omgivelser på Pandebjerg Gods.

Her om fem dage, så er det faktisk syv måneder siden, at jeg blev folketingskandidat i Guldborgsundkredsen.

Dengang var jeg landsformand for Konservativ Ungdom - men siden da har jeg efter tre år lagt denne kasket på hylden og koncentrerer mig om arbejdet med de andre Konservative her i Guldborgsund.

Vi har fået sammensat et stærkt kampagneteam, vi har holdt en masse møder, vi har været synlige i medierne, vi har fået klistret plakater og vi er godt i gang med planlægningen af kampagnen.

Jeg har mødt en masse spændende mennesker, som alle styrker min tro på, at vi har en rigtig god chance for at få et konservativt folketingsmedlem her i Guldborgsund fra og med næste valg.

Jeg skal beklage, hvis jeg ser en smule klatøjet ud her i dag, men jeg var til polterabend hos en af mine allerbedste venner i går. Ja - selvom man er politiker, så er man også menneske.

Man skal også til polterabend, man skal også på ferie og kan også komme til at lave fejl i sin skatteopgivelse.

I ved nok alle sammen, hvad det er jeg hentyder til…

Der er ingen tvivl om, at Lene Espersen har truffet et par uheldige beslutninger - ja og i den grad også Helle Thorning og hendes mand.

Men jeg må indrømme, at jeg engagerede mig ikke i politik for at mit privatliv blev gået igennem med en tættekam - jeg engagerede mig for at ændre verden. For at fortælle om mine visioner - som jeg gør det her i dag.

Naturligvis klinger det hult, når man gerne vil have andre til at betale skat - og man så selv undgår det - præcis, som det klinger hult, når man sender sit barn i privat skole - alt i mens man politisk opfordrer alle til at undgå disse.

Men jeg må indrømme, at mediernes fokus på personer frem for politik har taget overhånd. Politikere slår sig løs i ‘Vild med dans‘, ‘Scenen er din’ og ‘Kender du typen’.

Politikere vil hellere sige, hvad de mener om nabostridigheder i Mads og Monopolet end de vil sige, hvordan samfundet skal se ud om 50 år. Jeg blev politiker fordi jeg har noget på hjertet. Og det savner jeg i dansk politik.

Politik fra hjertet - og ikke fra hjernen - ikke fra en eller anden spindoktor eller fokusgruppe. Politik fra hjertet. De politiske hjertebørn er for alt for mange politikere flyttet hjemmefra. Vi har et folketing, hvor der ændres relativt små beløb på finansloven hvert år. Vi ser en politisk hverdag, hvor Venstre og Socialdemokraterne slås om at foreslå flest venstreorienterede forslag. Jeg er nødt til at sige det ret simpelt: De politiske visioner er væk. Idealismen helt forsvunden fra Christiansborg. Politikerne fører pedelpolitik. De render rundt og banker lidt på rørne, klatmaler hist og her, men så heller ikke mere.

Jeg relancerer her den 1. september min hjemmeside - www.runek.dk. Her vil I kunne læse mine tre mærkesager. Mærkesager, som jeg vil løfte sløret for - her i dag:- Skat og velfærd - Frivillighed og familie - Infrastruktur

I forhold til skat og velfærd, så er det min fornemmeste opgave, at gå ud og forklare vælgerne, at disse to ting ikke er modsætninger - tværtimod: En lav skat skaber vækst. Vækst skaber velstand. Og velstand skaber muligheden for velfærd. Længere er den ikke.

Når det så er sagt, så mener jeg, at der er mange ting, der skal laves om - netop i vores velfærdssamfund. Vi har i dag en hverdag, hvor alle folk med børn modtager børnepenge. Alle studerende modtager SU Alle arbejdsløse modtager dagpenge Alle over 60 år modtager efterløn Alle over 65 år modtager folkepension Og hertil kommer så boligydelser, ældrecheck, kontanthjælp og sådan kunne jeg blive ved.

I dag giver vi statslig velfærd til alle - faktisk modtager 75 % af befolkningen penge fra staten hver måned. Og det er jo ikke 75 %, der er svage og som skal have hjælp. Vi skal i stedet hjælpe de svageste endnu mere og så ikke hjælpe dem, der kan klare sig selv. Hjælper vi alle folk lige meget – hjælper vi dem lige lidt.

Jeg vil – som konservativ – gerne, at vi fokuserer mere hjælp til de hjemløse, til kræftpatienterne, til de psykisk syge og til forskellige udsatte grupper.

Vi har igennem 19hundrede-allet udbygget den offentlige sektor helt ekstremt. I 60’erne var der 200.000 mennesker, der levede på passive forsørgelser – altså som fik hele sin indtægt fra staten. I dag er det tal omkring en million. Der er en helt anden million, der betaler topskat på 63 %, som en konsekvens af dette. SAXO Bank har lavet en undersøgelse, der viser, at den danske stat går glip af 150 mia. i skattekroner fordi folk flygter fra landet på grund af det helt ustyrligt høje skattetryk. Dansk Industri har skudt forsigtigt på, at danske virksomheder mister ordre for mere end 25 milliarder på grund af manglende arbejdskraft. Og for nyligt lavede Rockwollfonden en undersøgelse, der viser, at vi mister 50 milliarder i skatteindtægter på grund af sort arbejde - meget af dette skyldes vores høje skattetryk.

Kort sagt – systemet er skruet helt forkert sammen. Og det vil jeg gerne lave om.

Når jeg så taler om frivillighed og familie - så er det for mig to af de væsentligste elementer i konservatismen. Det handler nemlig om at tage et personligt ansvar for samfundet og sig selv. Medborgerskab og frivillige fællesskaber er langt stærkere end statslig kontrol og styring. Frivilligt arbejde gavner og glæder. Venstrefløjen taler ofte om rettigheder men meget sjældent om pligter, men for mig er frivillighed noget af det mest fantastiske vi danskere har, og egentlig en pligt at dyrke som borger. Og det handler igen om at have hjertet med.

Hjertet er den stærkeste forandringskraft i samfundet, og hjælper vi folk til at mødes omkring det de elsker, får vi også et bedre Danmark. Det vigtigste af disse fællesskaber er familien. Familien skal tilbage som omdrejningspunktet i hverdagen - det er en ubetalelig ressource. Og det er her hvor vi for alvor adskiller os fra liberalisterne og socialisterne - der på hver sin side taler om hhv. individualisme og kollektivisme eller fællesskab. Jeg taler om, at man som frivillige individer engagerer sig i frivillige fællesskaber.

Min sidste mærkesag er infrastrukturen. Og her er vi nok mere inde på en mere lokalpolitisk dagsorden. Jeg er født og opvokset på Lolland - og jeg ved, hvor langt tid det tager at komme til København. Det tager cirka ligeså langt tid som det tager at komme fra København og herned! Men denne tid er for lang. Mange taler om udkantsdanmark, men problemet på Lolland og Falster består først og fremmest i, at det er svært for resten af Danmark at komme hertil og vice versa, fordi vi har en alt for dårlig infrastruktur. Derfor har vi helt konkret brug for bedre vej-, bus- og togforbindelser. I mange år regerede den berygtede jyske trafikmafia på tværs af politiske skel på Christiansborg og sikrede gode vilkår for deres hjemegne - med en håndfuld lokale folketingsmedlemmer må det være muligt at gøre noget tilsvarende for vores del af Danmark. Det vil jeg konkret arbejde for såfremt jeg bliver valgt til Folketinget - der skal kæmpes for vores egn. Vi bliver i dag ikke hørt tilstrækkeligt på Christiansborg - og jeg vil fremsætte helt konkrete infrastrukturelle forslag, når mine mærkesager bliver præsenteret den 1. September Så klik ind på www.runek.dk når denne dag oprinder.

Nu er det ikke mig, der skal tale visioner og mærkesager hele dagen - selvom jeg nu sagtens kunne det - vi har også andre spændende talere på programmet. Jeg skal indledningsvis sige, at Henriette Kjær tidligere har stået på programmet, men der dukkede en familiebarnedåb op. Faktisk tog hun fat i mig og sagde, at hun gerne ville melde afbud til denne og komme herned - hun mente at afbud hurtigt kunne give lidt dårlig omtale. Og jeg sagde til hende, at hun naturligvis skulle tage til barnedåb hos sin nevø - og så var hun velkommen hernede en anden gang. Det tilbud takkede hun ja til - så jeg kan hermed bekræfte, at jeg har takket nej til Henriettes tilbud om at tale her i dag - det er altså ikke et afbud, men en afinvitation.

Men som sagt har vi også en masse andre spændende talere på programmet.

Rigtig god fornøjelse med resten af programmet - og tag endelig fat i mig, hvis I gerne vil snakke om en politisk idé eller andet - jeg er jeres folketingskandidat.

/Det talte ord gælder.

Link: http://blog.tv2.dk/runek.dk/entry381533.html

Tid: 09:34 Sat d. 28. Aug. 2010

Feed: Rune Kristensens blog

Emner: folketingsvalg, konservative