Hvorfor så mange selvmord blandt læger?
Læger og sygeplejersker en betydeligt højere selvmordsrate end faggrupper som de ellers, overordnet set, kan sammenlignes med. Dette var det mest påfaldende resultat af en undersøgelse fra 2007, ved adjunkt Esben Agerbo fra Center for Registerforskning, Aarhus Universitet. Undersøgelsen dækkede 3.195 selvmord mellem 1991 og 1997, blandt personer i alderen 25-60 år.
Der var store forskelle mellem forskellige faggrupper, men de følger hovedsageligt et generelt mønster. Der er færre selvmord blandt folk med god uddannelse, status og løn. Med gode ressourcer til at klare sig fagligt, går det også bedre med at finde ud af livet.
Men selv om læger og sygeplejersker har en god "score" her, viser statistikkerne klart at de har en markant højere selvmordsrate. Lægers risiko for at dø ved selvmord er 6 gange højere end for arkitekter og ingeniører. Folkeskolelærere ligger ca. midt imellem her. Selv arbejdsløse, med meget færre "succes-point", har færre selvmord end lægerne.
Og hvordan kan det så være? Den mest "fristende" forklaring, som da også holder i nogle tilfælde, er at de benytter sig af deres faglige viden og adgang til farlige medikamenter. En spontan krise-beslutning kan hurtigere omsættes i praksis, i en forgiftning ved overdosis af et "egnet" medikament. Hvis det var så enkelt, skulle der være forholdsvis færre selvmord med andre metoder. Men det er der ikke, tværtimod.
Det må også kunne spille ind at læger er vant til at være dem der skal hjælpe andre, der har det dårligt. Det gør det sværere at "skifte side", og selv opsøge hjælp. Sværere at modtage behandling, og gøre som lægen siger. Altså den anden læge.
Jeg kan nu også se en forklaring i hvordan de kan blive klemt på det faglige. Her tænker jeg ikke på travlhed og stress, men det at de jo gerne vil gøre det bedste for deres patienter. Det bliver meget svært, når deres muligheder ikke rækker til at en patient kan få det godt, eller bare tåleligt igen.
Faglige normer tvinger sundhedspersonalet til at det vigtigste er at behandle, også selv om det kan være svært at argumentere for at det er til patientens gavn at en dødsproces bliver trukket et par uger eller måneder længere ud. Men hvis lægen tillader sig at sætte patientens værdighed i højsædet, og ikke foregive at det vigtigste er behandle maksimalt, er der meget stor risiko for at komme i klemme. Både fagligt, administrativt, mediemæssigt, og fra pårørende som ikke kan finde ud af at give slip.
Det sikreste, "cover my ass", bliver prøve alt i behandlinger og undersøgelser. Men når lægen skal se sig selv i øjnene, og huske lægeløftet, kan det gøre ondt at patientens tarv bliver tilsidesat i forhold til rigoristiske faglige forskrifter. Og idealerne om "efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn" forvitrer når lægen ikke har lov til at skønne.
Jeg påstår ikke at mine strøtanker her er hele forklaringen, slet ikke. Men jeg tror ikke at det er uden betydning.
- Politiken:
Læger topper selvmordsstatistik - B.T:
Læger begår selvmord - Danmarks Statistik:
Dødelighed og erhverv 1996-2005 - Cambridge Journals, Psychological Medicine:
Suicide and occupation: the impact of socio-economic, demographic and psychiatric differences
Læger topper selvmordsstatistik
Læger begår selvmord
Dødelighed og erhverv 1996-2005
Suicide and occupation: the impact of socio-economic, demographic and psychiatric differences
Link: http://tosommerfugle.blogspot.com/2010/07/hvorfor-sa-mange-selvmord-blandt-lger.html
Tid: 23:59 Fri d. 9. Jul. 2010
Feed: En sommerfugls selvmord
Emner: dødshjælp, medicin, selvmordsforskning
